Scheins isbjerg er en model til at forstå organisationskultur. Pointen er enkel: Det meste af kulturen er usynlig og det usynlige styrer det synlige.
Som et isbjerg. En lille del over vandoverfladen. Hovedparten under vandspejlet.
Hvad er Scheins isbjerg?
Edgar Schein udviklede modellen i 1980’erne. Hans pointe var, at organisationskultur ikke kun er det, du kan se: Kontorer, dresscode og mødekultur. Det er også det, du ikke kan se: Værdier, antagelser, uudtalte regler og forventninger.
Det usynlige er vigtigere end det synlige.
Schein opdelte kultur i tre lag. Hvert lag ligger dybere end det forrige. Jo dybere, jo sværere at se: Derfor så meget sværere at ændre på.
De tre lag i Scheins isbjergsmodel
Artefakter: Det synlige
Artefakter er alt, du kan observere i Scheins isbjerg: Kontorets indretning, påklædning, sprog, ritualer, mødeformer og organisationsdiagrammer.
De er lette at se. Det er sværere at fortolke. Et åbent kontorlandskab kan signalere samarbejde. Eller det stik modsatte: Overvågning. Du kan ikke vide det uden at forstå de dybere lag.
Artefakter er symptomer. Det er ikke i sig selv årsager.
Værdier: Det udtalte
Værdier er det, organisationen siger, den tror på i Scheins isbjerg: Mission statements, strategier, politikker og etiske retningslinjer.
De er lettere at få adgang til end antagelser: Du kan læse dig til dem på hjemmesiden eller høre dem i taler. Der er ofte et gab mellem udtalte værdier og faktisk adfærd.
En organisation kan sige “vi værdsætter innovation” — mens kulturen straffer fejl. Udtalte værdier er ikke nødvendigvis reelle værdier.
Grundlæggende antagelser: Det usynlige
Antagelser er de ubevidste, taget-for-givet overbevisninger, der styrer adfærd. De er så indgroede, at folk ikke tænker over dem.
Eksempler: “Chefen ved bedst.” “Konflikter skal undgås.” “Man skal være synlig for at blive forfremmet.” “Kunder er besværlige.”
Ingen siger det højt. Men alle handler efter det. Det er kulturens DNA i Scheins isbjerg.
Antagelser er svære at identificere, fordi de er usynlige for dem, der har dem. Og de er ekstremt svære at ændre.
Derfor er det nyttigt
Det forklarer kløften. Hvorfor siger vi ét og gør noget andet? Fordi de grundlæggende antagelser trumfer de udtalte værdier. Scheins isbjerg sætter ord på denne kløft.
Det viser, hvor forandring fejler. De fleste forandringsprojekter arbejder med artefakter og værdier. Nye kontorer, nye værdiplakater og nye strategier. Hvis antagelserne er uændrede, falder det hele tilbage til før.
Det tvinger dig til at grave. Modellen minder om, at overfladen ikke er nok. Hvis du vil forstå en kultur, må du spørge: Hvad tager vi for givet her?
Grænser for Scheins isbjerg
Scheins isbjerg er nyttig selvom den har reelle svagheder:
Antagelser er svære at finde. Schein siger, at du skal grave under overfladen. Men hvordan? Modellen beskriver lagene: Den giver ikke en metode til at afdække dem.
Kultur er ikke ét isbjerg. Store organisationer har subkulturer. Afdelinger, teams og lokationer. Der er ikke én kultur: Der er mange. Modellen forenkler det.
Den er statisk. Scheins isbjerg ser ud som den er fast. I virkeligheden er kultur i konstant bevægelse. Modellen fanger ikke dynamikken.
Den kan bruges som undskyldning. “Det er de grundlæggende antagelser” kan blive en måde at forklare, hvorfor forandring er umulig. I stedet for at arbejde med det.
Den siger ikke, hvad der er godt. Scheins isbjerg beskriver kultur. Den vurderer den ikke. Du kan have en dysfunktionel kultur med perfekt sammenhæng mellem de tre lag.
Digest: Scheins isbjergsmodel
Scheins isbjergs model opdeler organisationskultur i tre lag: Artefakter (synlige), værdier (udtalte), grundlæggende antagelser (usynlige).
Det meste af kulturen ligger under overfladen. Antagelserne — de ubevidste, taget-for-givet overbevisninger: De styrer adfærd mere end strategier og værdiplakater.
Modellen er nyttig til at forstå, hvorfor forandring fejler: Vi arbejder med overfladen, mens dybden er uændret.
Den er også forsimplet. Kultur er ikke statisk, ikke entydig, og modellen giver ikke en metode til at ændre den.
Isbjergsmodellen er et perspektiv og et værktøj til et bredere perspektiv.
